Motivationssamtalen
Motivational Interviewing (MI)
MI eller "Den motiverende samtale" tager udgangspunkt i
klientens egne tanker og følelser. MI kræver, at man lytter aktivt,
stiller åbne spørgsmål, spejler klientens tanker og sammenfatter,
hvad han eller hun har sagt. Det er vigtigt, at man kan
identificere de argumenter for ændring, som klienten selv kommer
med og føre argumenterne tilbage ved at spejle eller sammenfatte
argumenterne.
Et klientcentreret perspektiv indebærer, at det er klientens egne
tanker, erfaringer eller følelser, som udgør materialet i samtaler
eller møder. Og det er klientens perspektiv på sig selv og på sit
eventuelle problem, som udgør hovedfokus.
Kommunikationsredskaberne understreger det klientcentrerede
perspektiv. Åbne spørgsmål inviterer klienten til at fortælle om
sine tanker og ideer. Spejling tydeliggør rådgiverens aktive,
respektfulde lytning og stræben efter at forstå klienten, og
sammenfatninger tydeliggør for klienten, hvad han/hun mener og
føler i forhold til et givent tema. Disse kommunikationsredskaber
hjælper rådgiveren med at fremstå empatisk i mødet med klienten og
understreger det klientcentrerede perspektiv.
Ambivalens
Søren Kierkegaard var med til at introducere vestlig filosofi og
psykologi med billedet af det sammensatte menneske.
I MI genfinder vi elementer af Kierkegaards tænkning i
ambivalensfænomenet. Mennesker med misbrugsproblemer er ofte i en
indre konflikt med sig selv. En konflikt mellem på den ene side at
ville nyde et rusmiddel og på den anden side ikke at ville bruge
det rusmiddel, som skaber problemer. Konflikten refereres til som
ambivalens.
Også mennesker, som ikke har udviklet afhængighed, vil opleve
ambivalens over for brug af de nydelsesmidler, som ud over de
nydelsesfulde også har negative sider. Vi kan vel alle genkende os
i dette; - vi ønsker at drikke lidt og nyde alkoholrusen samtidig
med, at vi ikke ønsker tømmermændene dagen derpå, - vi ønsker at
nyde julekonfekten samtidig med, at vi ikke ønsker de ekstra kilo,
som lægger sig på maven.
MI i Alkoholdialog
Det klientcentrerede perspektiv finder vi også i Alkoholdialog:
Det er de unges tanker, erfaringer og ønsker, der tages
udgangspunkt i. Underviserens tanker om unges alkoholvaner er af
mindre betydning.
Når Alkoholdialog ønsker at få elever til at snakke om deres
tanker om alkohol, er det med den forudsætning, at de unge oplever
ambivalens over for alkohol - og særligt det at drikke meget
alkohol og blive fulde. Både hos de, som har erfaring med at drikke
sig fuld, og de, som ikke har disse erfaringer, forudsættes det, at
begge grupper på samme tid både føler sig tiltrukket og skræmt af
alkoholen.
Ambivalensfænomenet stiller os over for vigtige udfordringer,
når vi ønsker at påvirke unges holdninger til alkohol og
alkoholrus. Vi har både som forældre, lærere eller andet let ved at
vælge side i den ambivalentes konflikt. Og det er let at havne i en
slags verbal tovtrækning, når vi tager stilling i konflikten.
Når eleven snakker om, hvor sjovt det er at være fuld, vil de
fleste af os umiddelbart føle trang til at minde ham om, hvor
farligt, skadeligt eller forkastelig det er at være fuld. Denne
argumentation skaber dog nye argumenter hos den unge om det
fortræffelige ved at være fuld, og vi vil forstærke vores
argumenter for ædruelighed.
Sådanne samtaler har vi alle deltaget i. Vi, som voksne, påtager
os ansvaret for at argumentere for den ene side af sagen, og den
unge slipper derved ansvaret for dette og argumenterer for den
anden side.
Sådanne samtaler kendetegnes ved en slags "Ja, men.. samtale".
Samtalerne kan let virke frustrerende; vi oplever, at den anden
ikke hører på os og vores sandheder, og den anden part oplever det
samme. Ud over det ubehagelige i en polariseret argumentation kan
samtalen også have en uønsket effekt.
Darryl Bem har beskrevet denne effekt under betegnelsen
self-perception teory. Bem påstår, at vi i højere grad
påvirkes af det, vi hører os selv sige eller argumentere for, end
af det, vores lærere, terapeuter eller andre fortæller os. I en
sådan "Ja, men.. samtale" påvirkes den unge, ifølge Bem, af det,
han hører sig selv sige. I ovenstående tænkte tilfælde hører han
sig selv argumentere for, hvor sjovt det er at være fuld, og vi kan
derfor antage, at dette påvirker hans holdning til det at drikke
sig fuld, og at denne påvirkning går i uønsket retning.
I MI er det et centralt princip, at det først og fremmest er
klienten selv, som skal argumentere for en forandring. Terapeutens
rolle bliver at stille åbne og udforskende spørgsmål, at lytte
respektfuldt, at spejle og sammenfatte det, klienten siger tilbage
til klienten.
Motivation skabes ved, at klienten selv overtaler eller
overbeviser sig selv om, at forandring er ønsket, nødvendig og
mulig. Det er denne tanke, der går igen i Alkoholdialog, når
læreren stiller de åbne spørgsmål, accepterer alle de forskellige
svar, der kommer fra eleverne og sammenfatter pointerne efter
øvelsen.
Argumenter
I Alkoholdialog finder vi påvirkningspædagogikken fra MI.
Påvirkning er størst, når man hører sig selv argumentere for et
synspunkt, jf. Darryl Bems self-perception theory. Gennem
strukturerede diskussioner inviteres eleverne til at "høre sig
selv" argumentere for de sider ved alkohol, som er uheldige eller
negative. Og de "hører sig selv" argumentere for, hvordan de kan
undgå skade eller risiko for skade.
Underviseren bidrager ved at styre processen og følge strukturen
fra manualen. En anden vigtig rolle vil være at sammenfatte og
referere de argumenter til eleverne, som de selv har fremført.
Sådanne argumenter vil erfaringsmæssig være fornuftige ideer til,
hvordan man bør håndtere alkohol og alkoholrus, og hvad man bør
passe på. Argumenterne er kommet fra de unge selv, og det vil
derfor være problematisk for de unge at tage afstand til eller
argumentere mod dem.
Det humanistiske perspektiv fra MI ligger også implicit i
Alkoholdialog. Dette perspektiv forudsætter, at mennesket har
potentialer i sig til at vokse, udvikle sig og tage ansvar for sig
selv. Når vi møder de unge respektfuldt og med accept af deres
opfattelser af alkohol og alkoholrus, vil de fleste også opleve, at
der følger et ansvar og en ansvarlighed med denne accept.
Et andet af GODAs undervisningsmaterialer, fryspunkt.dk ,er udviklet ud fra
pædagogikken i MI.
Referencer/Litteratur
Barth, T., Børtveit, T. og Prescott, P. 2001.
Endringsfokusert Rådgivning. Oslo: Gyldendal Akademisk.
Bem, D. J. 1972 Self-perception theory. I: Berkowitz L. (ed):
Advances in experimental social psychology. Nr. 6: New
York:Academic Press.
Gordon, T. 1970. Parent effectiveness training. New
York:Wyden
Miller, W.R. 1983. Motivational Interviewing with problemdrinkers.
Behafiour Psychotherapy nr. 11 s. 147 - 172
Miller, W.R. og Rollnick, S. 1991. Motivational Interviewing.
Preparing people to change addictive behafiour. New York: Guilford
Press
Miller, W. R. og Rollnick, S. 2002. Motivational Interviewing:
Preparing people for change (2. utg.) New York:Guilford
Press.
Orford, J. 1985 Excessive Appetites. A psychological view of
addictions. New
York: John Wiley & Sons.
Rogers, C.R. 1961. On becoming a person. Boston:
Hougton-Mifflin.
Truax, C. B. og Carkhuff, R. R. 1967. Toward effective counselling
and psychotherapy. Chicago: Aldine.