Tip en ven om denne sideUdskriftsvenlig version af denne side

Motivationssamtalen
Motivational Interviewing (MI)

MI eller "Den motiverende samtale" tager udgangspunkt i klientens egne tanker og følelser. MI kræver, at man lytter aktivt, stiller åbne spørgsmål, spejler klientens tanker og sammenfatter, hvad han eller hun har sagt. Det er vigtigt, at man kan identificere de argumenter for ændring, som klienten selv kommer med og føre argumenterne tilbage ved at spejle eller sammenfatte argumenterne.

Et klientcentreret perspektiv indebærer, at det er klientens egne tanker, erfaringer eller følelser, som udgør materialet i samtaler eller møder. Og det er klientens perspektiv på sig selv og på sit eventuelle problem, som udgør hovedfokus.

Kommunikationsredskaberne understreger det klientcentrerede perspektiv. Åbne spørgsmål inviterer klienten til at fortælle om sine tanker og ideer. Spejling tydeliggør rådgiverens aktive, respektfulde lytning og stræben efter at forstå klienten, og sammenfatninger tydeliggør for klienten, hvad han/hun mener og føler i forhold til et givent tema. Disse kommunikationsredskaber hjælper rådgiveren med at fremstå empatisk i mødet med klienten og understreger det klientcentrerede perspektiv.

Ambivalens

Søren Kierkegaard var med til at introducere vestlig filosofi og psykologi med billedet af det sammensatte menneske. I MI genfinder vi elementer af Kierkegaards tænkning i ambivalensfænomenet. Mennesker med misbrugsproblemer er ofte i en indre konflikt med sig selv. En konflikt mellem på den ene side at ville nyde et rusmiddel og på den anden side ikke at ville bruge det rusmiddel, som skaber problemer. Konflikten refereres til som ambivalens.


Også mennesker, som ikke har udviklet afhængighed, vil opleve ambivalens over for brug af de nydelsesmidler, som ud over de nydelsesfulde også har negative sider. Vi kan vel alle genkende os i dette; - vi ønsker at drikke lidt og nyde alkoholrusen samtidig med, at vi ikke ønsker tømmermændene dagen derpå, - vi ønsker at nyde julekonfekten samtidig med, at vi ikke ønsker de ekstra kilo, som lægger sig på maven.

MI i Alkoholdialog

Det klientcentrerede perspektiv finder vi også i Alkoholdialog: Det er de unges tanker, erfaringer og ønsker, der tages udgangspunkt i. Underviserens tanker om unges alkoholvaner er af mindre betydning.

Når Alkoholdialog ønsker at få elever til at snakke om deres tanker om alkohol, er det med den forudsætning, at de unge oplever ambivalens over for alkohol - og særligt det at drikke meget alkohol og blive fulde. Både hos de, som har erfaring med at drikke sig fuld, og de, som ikke har disse erfaringer, forudsættes det, at begge grupper på samme tid både føler sig tiltrukket og skræmt af alkoholen.

Ambivalensfænomenet stiller os over for vigtige udfordringer, når vi ønsker at påvirke unges holdninger til alkohol og alkoholrus. Vi har både som forældre, lærere eller andet let ved at vælge side i den ambivalentes konflikt. Og det er let at havne i en slags verbal tovtrækning, når vi tager stilling i konflikten.

Når eleven snakker om, hvor sjovt det er at være fuld, vil de fleste af os umiddelbart føle trang til at minde ham om, hvor farligt, skadeligt eller forkastelig det er at være fuld. Denne argumentation skaber dog nye argumenter hos den unge om det fortræffelige ved at være fuld, og vi vil forstærke vores argumenter for ædruelighed.

Sådanne samtaler har vi alle deltaget i. Vi, som voksne, påtager os ansvaret for at argumentere for den ene side af sagen, og den unge slipper derved ansvaret for dette og argumenterer for den anden side.

Sådanne samtaler kendetegnes ved en slags "Ja, men.. samtale". Samtalerne kan let virke frustrerende; vi oplever, at den anden ikke hører på os og vores sandheder, og den anden part oplever det samme. Ud over det ubehagelige i en polariseret argumentation kan samtalen også have en uønsket effekt.

Darryl Bem har beskrevet denne effekt under betegnelsen self-perception teory.  Bem påstår, at vi i højere grad påvirkes af det, vi hører os selv sige eller argumentere for, end af det, vores lærere, terapeuter eller andre fortæller os. I en sådan "Ja, men.. samtale" påvirkes den unge, ifølge Bem, af det, han hører sig selv sige. I ovenstående tænkte tilfælde hører han sig selv argumentere for, hvor sjovt det er at være fuld, og vi kan derfor antage, at dette påvirker hans holdning til det at drikke sig fuld, og at denne påvirkning går i uønsket retning.

I MI er det et centralt princip, at det først og fremmest er klienten selv, som skal argumentere for en forandring. Terapeutens rolle bliver at stille åbne og udforskende spørgsmål, at lytte respektfuldt, at spejle og sammenfatte det, klienten siger tilbage til klienten.

Motivation skabes ved, at klienten selv overtaler eller overbeviser sig selv om, at forandring er ønsket, nødvendig og mulig. Det er denne tanke, der går igen i Alkoholdialog, når læreren stiller de åbne spørgsmål, accepterer alle de forskellige svar, der kommer fra eleverne og sammenfatter pointerne efter øvelsen.

Argumenter

I Alkoholdialog finder vi påvirkningspædagogikken fra MI. Påvirkning er størst, når man hører sig selv argumentere for et synspunkt, jf. Darryl Bems self-perception theory. Gennem strukturerede diskussioner inviteres eleverne til at "høre sig selv" argumentere for de sider ved alkohol, som er uheldige eller negative. Og de "hører sig selv" argumentere for, hvordan de kan undgå skade eller risiko for skade.

Underviseren bidrager ved at styre processen og følge strukturen fra manualen. En anden vigtig rolle vil være at sammenfatte og referere de argumenter til eleverne, som de selv har fremført. Sådanne argumenter vil erfaringsmæssig være fornuftige ideer til, hvordan man bør håndtere alkohol og alkoholrus, og hvad man bør passe på. Argumenterne er kommet fra de unge selv, og det vil derfor være problematisk for de unge at tage afstand til eller argumentere mod dem.

Det humanistiske perspektiv fra MI ligger også implicit i Alkoholdialog. Dette perspektiv forudsætter, at mennesket har potentialer i sig til at vokse, udvikle sig og tage ansvar for sig selv. Når vi møder de unge respektfuldt og med accept af deres opfattelser af alkohol og alkoholrus, vil de fleste også opleve, at der følger et ansvar og en ansvarlighed med denne accept.

Et andet af GODAs undervisningsmaterialer, fryspunkt.dk ,er udviklet ud fra pædagogikken i MI.

Referencer/Litteratur

Barth, T., Børtveit, T. og Prescott, P. 2001. Endringsfokusert Rådgivning. Oslo: Gyldendal Akademisk. 

Bem, D. J. 1972 Self-perception theory. I: Berkowitz L. (ed): Advances in experimental social psychology. Nr. 6: New York:Academic Press. 

Gordon, T. 1970. Parent effectiveness training. New York:Wyden

Miller, W.R. 1983. Motivational Interviewing with problemdrinkers. Behafiour Psychotherapy nr. 11 s. 147 - 172

Miller, W.R. og Rollnick, S. 1991. Motivational Interviewing. Preparing people to change addictive behafiour. New York: Guilford Press

Miller, W. R. og Rollnick, S. 2002. Motivational Interviewing: Preparing people for change (2. utg.) New York:Guilford Press.

Orford, J. 1985 Excessive Appetites. A psychological view of addictions. New
York: John Wiley & Sons.

Rogers, C.R. 1961. On becoming a person. Boston: Hougton-Mifflin.

Truax, C. B. og Carkhuff, R. R. 1967. Toward effective counselling and psychotherapy. Chicago: Aldine.

15-årige drikker ikke så meget

8 ud af 10 af de 15-årige drikker ikke hver weekend, og halvdelen har aldrig været fulde. Det er nomalt kun at drikke lidt i 8. eller 9. klasse.

 

Skolebørnsundersøgelsen 2010.

Alkoholdialog

Undervisningsmateriale

 

Alkoholdialog

Brug for hjælp?

Er du bekymret for din teenager?

 

denne side kan du se organisationer, der rådgiver unge og voksne om ensomhed, cuting, stoffer, alkohol og andet.



Søgemaskineoptimering og markedsføring - Next Level Marketing A/S