Fakta om unge og alkohol
Få svar på en masse spørgsmål om unge og alkohol. Du kan bruge
siden, hvis du skal skrive opgave om alkohol, eller hvis du bare
gerne vil blive klogere på alkohol.
I menuen til højre kan du læse videre under "myter om alkohol"
og finde ud af, om du har styr på fup og fakta
om alkohol.
Har du spørgsmål om alkohol, du ikke kan finde svar på her, er
du velkommen til at skrive til os på info@goda.dk.
Hvor meget alkohol er der i...?
En genstand er defineret som 12 gram alkohol, svarende til en øl
af pilsnerstyrke.
| Drikkevarer |
Antal genstande |
| 1 alm. øl (33 cl., 4,6 % vol.) |
1 |
| 1 stærk pilsner. fx guldøl (33 cl., 5,8 %
vol.) |
1,25 |
| 1 ekstra stærk pilsner, fx juleøl (33 cl., 9 % vol.) |
2 |
| 1 cider, fx Sommersby (33 cl., 4,7 % vol.) |
1 |
| 1 stærk cider (33 cl., 7 % vol.) |
1½ |
| 1 flaske vin (75 cl., 12 % vol.) |
6 |
| 1 flaske vin (75 cl., 14 % vol.) |
7 |
| 1 lille glas spiritus (2 cl., 40 % vol.) |
½ |
| 1 stort glas spiritus (4 cl., 40 % vol.) |
1 |
| 1 ready-to-drink, fx Barcadi Breezer (27,5, 5 % vol.) |
1 |
| 1 flaske spiritus (70 cl., 40 % vol.) |
19 |
Hvorfor kan unge ikke tåle at drikke så meget som voksne?
Unge hjerner reagerer kraftigere på alkohol. Det vil sige,
at unge lettere mister fornuften og måske kommer til
skade eller bliver lokket til at gøre dumme ting.
Vores hjerner er ikke færdigudviklede, før vi er i starten af
tyverne. Det kan være skadeligt at drikke alkohol, når hjernen ikke
er færdigmodnet. For eksempel kan det være et problem at lære nye
ting, da indlæringscentret bliver påvirket.
Læs mere om den påvirkede hjerne
Tænker unge på sundheden, når de drikker?
Det er svært at generalisere, når man taler om unge. Nogle
unge går meget op i sundhed og vil gerne have kontrol
over deres krop. De ved, at alkohol er skadeligt for kroppen og
holder måske derfor lidt mere igen med at drikke.
En mindre gruppe tænker ikke på sundhed, men drikker
ukontrolleret. Måske prøver de at leve op til nogle
misforståede ideer om, at man er sej, hvis man drikker meget.
Faktisk har mange unge en forestilling om, at deres
kammerater og andre unge drikker mere end de i virkeligheden gør.
For eksempel viser en undersøgelse, at unge i Ringsted tror, at
andre unge drikker 3 gange så meget, som de i virkeligheden
gør.
Så nogle unge tænker ikke på sundheden, når de drikker, men de
fleste drikker fornuftigt.
Hvorfor synes nogle unge, at det er sejt at drikke?
Nogle unge synes, det er sejt at drikke, andre gør ikke. Danske
teenagere omkring 15-16 år kan inddeles i tre grupper:
16% går sjældent til fest og drikker sjældent alkohol.
63% deltager af og til i fester med alkohol.
21% går til fest en gang om ugen eller oftere.
Altså: Hver 5. ung synes det er sejt at drikke og gør det ofte.
Men langt størstedelen synes ikke, det er så sejt, og går op i
andre ting.
Behøver man at drikke til en fest for at ha' det sjovt?
Nej, man behøver ikke drikker alkohol for at have det sjovt og
mange unge drikker kun lidt eller intet.
Der er mange måder at holde fest på, som ikke kræver, at der er
alkohol involveret. Se for eksempel hvad en 7. klasse fra Silkeborg
fandt på, da de skulle holde klassefest og læs Sofies råd til
den festglade anti-drikker.
Drikker unge, fordi de har problemer derhjemme?
Unge, der har problemer, starter ofte med at drikke
tidligt og drikker oftere end andre. Det kan være, at de ikke
trives godt hjemme og ikke har et godt forhold til deres forældre
elelr andre voksne. Desuden har de ofte et dårligt forhold til
skolen. Det gælder selvfølgelig ikke for alle unge, der drikker
meget, men for en del.
En undersøgelse lavet af Center for Ungdomsforskning blandt
13-19-årige viser for eksempel, at hvis de unge har et godt forhold
til deres mor, drikker 64%. Hvis de har et dårligt forhold til
deres mor drikker hele 96%.
Salg og udskænkning
Det er ulovligt for butikker at sælge alkohol til unge
under 16 år. Overtrædelse af loven straffes med bøde.
Siden den 7 marts 2011 skal man være 18 år for at
købe alkohol med en styrke på 16,5 % vol. og derover.
Som bevis på, at man er over 16 år, kan man f.eks vise
pas eller et særligt unge-ID, som kan købes hos
kommunen.
I restaurationer, diskoteker m.v. er det forbudt at servere
alkohol for personer, der ikke er fyldt 18 år. Overtrædelse
straffes med bøde både til den, der serverer, og til den, der
nyder, køber eller på anden måde skaffer sig drikkevarer.
Restaurationerne har pligt til at skilte med forbuddet og har
også pligt til at sørge for, at der er mulighed for at få serveret
andet end stærke drikke (lyst øl, alkoholfrit øl og kaffe).
Færdelsloven
Det er strafbart at køre eller forsøge at køre bil med en
promille på over 0,5.
Den 1. september 2005 blev straffen for spritkørsel væsentligt
strengere end tidligere, se mere på sikkertrafik.dk.
Straffeloven
De kriminalitetsformer, som man oftest ser i forbindelse med
beruselse, er vold, trusler, voldtægt eller andre seksuelle
krænkelser og hærværk.
Alle disse overtrædelser vil kunne betyde en plettet
straffeattest.