Eksempel på retningslinier for, hvornår forældre skal diskutere
alkohol:
Det er en god idé at samle forældrene i god tid, inden de første
unge starter med at drikke. Lærerne kan forsøge at skabe grobund
blandt forældrene for et decideret forbud mod alkohol så længe som
muligt. Spørger man unge, hvad de mener om et forbud for klassen,
svarer mange, at det vil gøre det lettere for dem at sige fra over
for gruppepres fra kammeraterne.
De unge, der begynder at drikke alkohol i en tidlig alder, er ofte
dem, der fylder meget i klassen og dermed sætter dagsordenen i
forhold til kammeraterne. Derfor er det gavnligt, hvis de tidligt
eksperimenterende unge afstår fra at lægge pres på deres kammerater
for at få dem til at drikke. I den sammenhæng er det naturligt at
fortælle klassen, at det mest almindelige i Danmark i f.eks. 8.
klasse er ikke at drikke eller kun at drikke lidt alkohol (i 2010
drak 81 % af de 15-årige piger ikke ugentligt og 72 % af drengene
drak heller ikke ugentligt. Skolebørnsundersøgelsen 2010).
Fælles retningslinjer
Hvis alle i forældregruppen kan blive enige om fælles
retningslinjer, står man stærkere. Imidlertid kan der blandt
forældre i en klasse være store forskelle på holdninger til,
hvordan og hvornår de unge må begynde at drikke alkohol til fester.
En anden mulighed er derfor at indgå aftaler i mindre grupper fx
blandt forældrene til kammeratskabsgruppen.
Det vigtigste er, at alle forældre deltager og har forståelse
for, at det er et fælles ansvar at beskytte de unge. Efter en
fælles debat kender forældrene de andre forældres holdninger og kan
dermed bedre tilbagevise påstande om, at "alle de andre i klassen
må drikke". Måske må en mindre gruppe drikke, mens størstedelen
ikke må.
Selvom forældregruppen måske ikke kan enes om, hvornår eleverne
må begynde at drikke alkohol, kan man fx beslutte, at man ikke
serverer alkohol for andres børn uden tilladelse, at man tager
ansvar for berusede unge mv.