Tip en ven om denne sideUdskriftsvenlig version af denne side

Metoder

Alkoholdialog indeholder et stort antal øvelser. Øvelserne er baseret på at få de unge til aktivt at diskutere alkoholproblematikken. Der benyttes forskellige metoder til at få diskussionen i gang.

Fire-hjørne-øvelsen

Ved en "fire-hjørne-øvelse" giver læreren gruppen fire valgmuligheder ud fra en given situation. Du kan selv konstruere eksemplet ud fra dagligdagen, avisartikler, konflikt-situationer osv. Et eksempel på en situation kan være: "Det værste ved at drikke alkohol er..." Forslag til hjørner:

1. At man nemt kommer til at gøre sig til grin!
2. At man nemt kan komme op at slås!
3. At det er skadeligt for kroppen!
4. Åbent hjørne: Når... (noget andet end ovenstående)

Bed eleverne om at sætte et kryds på et stykke papir for det hjørne, de vælger, før de går hen til "deres" hjørne. Papiret fungerer som et "kort" over lokalet. På den måde falder man ikke lige så nemt for gruppepresset om at følge flertallets valg af hjørne.

Når alle har sat kryds, kan hver enkelt gå hen til det hjørne i lokalet, som svarer til deres egen mening. Lad eleverne fortælle hinanden, hvorfor de netop har valgt det hjørne. Derefter sætter du gang i en dialog mellem grupperne. Af og til kan man spørge, om nogen vil skifte hjørne, efter de har hørt på de andre.

 

unge i flok

 

Den varme stol/håndsoprækning

Øvelsen "Den varme stol" (kan erstattes med håndsoprækning) foregår på følgende måde: Eleverne sidder i en rundkreds på hver sin stol. Der er også en tom stol i kredsen. Læreren bliver hele tiden siddende på sin stol i kredsen og læser klare og enkle udsagn op, som eleverne vurderer. De, som er enige i udsagnet, flytter til en tom plads. De, som ikke er enige, eller som ikke ved, hvad de skal svare, bliver siddende på deres plads. Det kan ske, at nogen bliver siddende, fordi de er uengagerede. Hvis du bemærker det, kan du komme med det modsatte udsagn. De, som ikke er enige, eller som er usikre, flytter sig.

Den varme stol-øvelsen og håndsoprækninger har den fordel, at eleverne fysisk skal vise deres holdninger og standpunkter. Man kan ikke altid motivere eller forklare sit svar, men man har i hvert fald vist, hvad man mener. Nogle øvelser med den varme stol skal gå så hurtigt, at meningshierarkierne ikke kan nå at påvirke den personlige stillingtagen.

 

Unge i flok 3

 

Forumspil

Forumspil er en speciel form for rollespil, som er udviklet til håndtering af konflikter eller tilspidsede situationer, som eleverne kan komme ud for. Det går kort sagt ud på, at en gruppe elever spiller en scene, der indeholder en eller flere konflikter. Publikum kan derefter stoppe spillet og komme med forslag til alternative handlemuligheder for personerne i scenen.

Den grundlæggende idé i forumspil er, at der altid er flere handlemuligheder i en situation, og at man får mulighed for at prøve dem af i dramaets fiktive univers. Eleverne trænes i at handle og på den måde lære at tage stilling og påvirke forskellige hændelser, som de kan tænkes at komme ud for i virkeligheden.

Forumspil er korte dramatiseringer, som skal slutte i problemsituationer som fx gruppepres, mobning, fremmedgjorthed, kammeratskab osv. Forumspillet bør øves flere gange og derefter spilles i sin helhed over for klassen. Derefter spilles hændelsen igen fra begyndelsen. Nu kan de, som ønsker det, sige "STOP" og gå ind og ændre på spillets forløb. Dette er én måde at involvere publikum på og selve grundformen i forumspil. I hæftet Alkoholdialog er også beskrevet andre teknikker til at "åbne" en scene eller en figur op sammen med publikum.

Lederen i spillet kaldes JOKER. Denne fortæller om reglerne og prøver at opmuntre deltagerne til forskellige løsninger. Jokeren kan også selv spille med, bytte roller og provokere.

Det er vigtigt, at der kommer flere alternative løsninger til situationen, og at man ikke ender med "en rigtig løsning". Det er også vigtigt, at alle løsningsforslag kvitteres med et bifald, ligegyldigt hvilke konsekvenser det har for situationen. Det vigtige er at anerkende, at folk engagerer sig i spillet. Diskutér herefter med eleverne, hvordan forslaget virkede.

Efter hver omgang, eller når forumspillet er afsluttet, kan spillederen tale med eleverne om:

• Hvad skete der i scenen?
• Hvem af disse personer skal vi arbejde med?
• Hvordan har personen det i løbet af scenen?
• Var scenen realistisk? Er det noget, I kan genkende?
• Hvordan ville det være i virkeligheden?

Den gode klassefest

Hvordan holder man en fest, som alle fra klassen har lyst til at deltage i, og som styrker sammenholdet i klassen?

En klasse fra Silkeborg tog udfordringen op og fandt frem til deres opskrift på "Den gode klassefest".

Du kan læse deres forslag ved at klikke her!

Brug for hjælp?

Har du selv, eller kender du nogen, der har problemer med alkohol?

denne side kan du finde telefonnumre og hjemmesider til organisationer, der hjælper både unge og voksne.

Tips til forældremøder

Træt af forældremøder, der kører i hårdknude?

Få inspiration til konstruktive forældremøder ved at klikke her!



Søgemaskineoptimering og markedsføring - Next Level Marketing A/S