Mistrivsel

Undersøgelse viser, at et tidligt og/eller stort alkoholforbrug ofte hænger sammen med mistrivsel generelt, så det er hele den unges situation, der skal spørges ind til. Det er typisk unge, der mistrives i skolen og i familien og som har svag voksenkontakt, dvs. unge, der ikke har en tæt tilknytning til hverken forældre, lærere eller andre voksne. De unge, der drikker mere og er hyppigere fulde end andre jævnaldrene, har generelt et dårligere forhold til skolen, har ofte ældre venner, og de har ingen aftaler med deres forældre om alkoholforbruget (kilde: Ringstedforsøget, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005).

Alkohol er fristende for de udsatte unge, fordi tomrummet udfyldes af rusmidler, og de kan flygte væk fra virkeligheden en stund. Et misbrug som voksen grundlægges i de unge år, og det er derfor her, adfærden skal stoppes. De udsatte unge har svag opbakning i hjemmet, så hjælpen til at bryde en ond cirkel skal iværksættes af alternative voksne. En lærer omgås barnet dagligt og ser det i mange situationer både i timerne og evt. i frikvartererne og vil derfor være den, der bedst kan opdage en ændret adfærd som tegn på begyndende mistrivsel.

Et af symptomerne på mistrivsel kan være, at den unge trækker sig fra de forskellige sammenhænge og holder sig for sig selv. Hver 10´ende ung har ikke et så fortroligt forhold til deres forældre eller kammerater, at de taler med dem om de problemer, de har i deres dagligdag, og de går derfor alene også selv med større problemer. Når nogle af disse unge efter års mistrivsel henvender sig til ungdomsrådgivninger, fortæller de ofte, at de føler sig svigtet over, at ingen voksne bemærkede noget og greb ind. For de unge, der bliver mønstrebrydere, har det ofte været en enkelt voksen udefra, der gav dem troen på, at de kunne klare problemerne (kilde: Unges (mis)trivsel, Center for Selvmordsforskning 2002).

Så vigtigst af alt: Reagér! Det handler om gøre noget for at få be- eller afkræftet sin mistanke, hvis man tror, at der er noget galt. Mange er blufærdige og bryder sig ikke om at spørge den unge, men faktisk kan man tillade sig at spørge om alt blot det sker på en respektfuld måde. F.eks. kan man indlede med: "Du har en adfærd, der bekymrer mig. Er du udsat for ....? Svarer den unge så benægtende på ens mistanke, kan man svare " Jeg er glad for at høre, at du ikke .... Skulle det ske, at du får noget, du vil tale med mig om, kan du altid komme". Det er vigtigt, at der skabes et tillidsfuldt forhold, hvor den unge tør henvende sig til den voksne.

De børn/unge, der bliver marganaliseret i klassen, er også dem, der løber med de problematiske grupper, og måske gør de noget, de ellers ikke ville have gjort. Medløb kan forebygges ved, at de voksne omkring dem er opmærksomme på dem og signalerer, at de interesserer sig for, hvad de laver. Derved fravælger de fleste børn/unge de mindre heldige selskab.

Det viser sig også, at intervention ift. et stort alkoholforbrug har effekt. Undersøgelser viser, at bare det, at man fortæller den unge, at man har bemærket, at han/hun drikker meget, kan få den unge til at drikke mindre.