Den motiverende samtale
"Den motiverende samtale" blev oprindelig udviklet som en
samtalemetode, der skulle motivere mennesker med alkoholproblemer
til at forandre adfærd. Metoden bygger på, at man som rådgiver skal
hjælpe samtalepartneren til at finde sine egne argumenter for
forandring, at mobilisere sin egen indre motivation.
Den motiverende samtale kræver, at man lytter aktivt, stiller
åbne spørgsmål, spejler (gengiver)den andens tanker og
sammenfatter, hvad han eller hun har sagt. Det er vigtigt, at man
kan identificere de argumenter for ændring, som den anden selv
kommer med og føre argumenterne tilbage ved at spejle eller
sammenfatte argumenterne.
Det er sjældent, at vi giver os tid til aktiv lytning i
hverdagen. Hvis man som sit arbejdsområde har at finde løsninger,
vil man ofte begynde at udtænke løsninger, allerede inden en
historie er fortalt færdig. Aktiv lytning er imidlertid en
nødvendighed, hvis man skal tale med en ung om et eventuelt misbrug
af rusmidler. Det er nemlig samtalepartnerens egne tanker,
erfaringer eller følelser, som skal udgøre materialet i samtaler
eller møder. Og det er samtalepartnerens perspektiv på sig selv og
på sit eventuelle problem, som udgør hovedfokus.
Ambivalens
Søren Kierkegaard introducerede det sammensatte menneske. I Den
motiverende samtale genfinder vi elementer af Kierkegaards tænkning
i ambivalensfænomenet. Mennesker med misbrugsproblemer er ofte i en
indre konflikt med sig selv. En konflikt mellem på den ene side at
ville nyde et rusmiddel og på den anden side ikke at ville bruge
det rusmiddel, som skaber problemer. Konflikten refereres til som
ambivalens.
Også mennesker, som ikke har udviklet afhængighed, vil opleve
ambivalens over for brug af de nydelsesmidler, som ud over de
nydelsesfulde også har negative sider. Vi kan vel alle genkende os
i dette; - vi ønsker at drikke lidt og nyde alkoholrusen samtidig
med, at vi ikke ønsker tømmermændene dagen derpå, - vi ønsker at
nyde julekonfekten samtidig med, at vi ikke ønsker de ekstra kilo,
som lægger sig på maven.
Den motiverende samtale tager udgangspunkt i ambivalensen. Som
samtalepartner kan man afdække ambivalensen ved at spørge ind til,
hvilke positive sider, der er af adfærden (f.eks. fuldskab,
hashbrug etc.). Derefter kan der spørges til de negative sider. Ved
at spørge åbent, lyttende og anerkendende vil samtalepartnere måske
åbne op for den negative side af adfærden.
Ambivalensfænomenet stiller os over for vigtige udfordringer,
når vi ønsker at påvirke unges holdninger til alkohol og
alkoholrus. Vi har let ved at vælge side i den ambivalentes
konflikt. Og det er let at havne i en slags verbal tovtrækning, når
vi tager stilling i konflikten. Når eleven snakker om, hvor sjovt
det er at være fuld, vil de fleste af os umiddelbart føle trang til
at minde ham om, hvor farligt, skadeligt eller forkastelig det er
at være fuld. Denne argumentation skaber dog nye argumenter hos den
unge om det fortræffelige ved at være fuld, og vi vil forstærke
vores argumenter for ædruelighed.
Elev: Jeg drikker måske lidt for meget
Rådgiver: Det er skadeligt at drikke så meget
Elev: Ja, men det er også sjovt
Sådanne samtaler kendetegnes ved en slags "Ja, men.. samtale".
Samtalerne kan let virke frustrerende; vi oplever, at den anden
ikke hører på os og vores sandheder, og den anden part oplever det
samme. Ud over det ubehagelige i en polariseret argumentation kan
samtalen også have en uønsket effekt.
Socialpsykologen Daryl Bem har beskrevet denne effekt under
betegnelsen self-perception theory. Bem påstår, at vi i
højere grad påvirkes af det, vi hører os selv sige eller
argumentere for, end af det, vores lærere, terapeuter eller andre
fortæller os. I en sådan "Ja, men.. samtale" påvirkes den unge,
ifølge Bem, af det, han hører sig selv sige. I ovenstående tænkte
tilfælde hører han sig selv argumentere for, hvor sjovt det er at
være
fuld, og vi kan derfor antage, at dette påvirker hans holdning
til det at drikke sig fuld, og at denne påvirkning går i uønsket
retning.
I Den motiverende samtale er det et centralt princip, at det
først og fremmest er samtalepartneren selv, som skal argumentere
for en forandring. Hjælperens rolle bliver at stille åbne og
udforskende spørgsmål, at lytte respektfuldt, at spejle og
sammenfatte det, den anden siger, tilbage til samtalepartneren.
Motivation skabes ved, at man selv overtaler eller overbeviser
sig selv om, at forandring er ønsket, nødvendig og mulig.
Kommunikationsredskaber
En vigtig rolle vil være at sammenfatte og referere de
argumenter til samtalepartneren, som han eller hun selv har
fremført. Sådanne argumenter vil være fornuftige ideer til, hvordan
man bør håndtere alkohol og alkoholrus, og hvad man bør passe på.
Argumenterne er kommet fra den unge selv, og det vil derfor være
problematisk for han eller hun at tage afstand til eller
argumentere mod dem.
Kommunikationsredskaberne understreger dette perspektiv.
Åbne spørgsmål inviterer den anden til at fortælle om sine
tanker og ideer.
Spejling (citering) tydeliggør den aktive, respektfulde lytning
og stræben efter at forstå den anden.
Sammenfatninger tydeliggør for samtalepartneren, hvad han/hun
mener og føler i forhold til et givent tema.
Motivation for forandring
Når samtalepartneren har argumenteret for de gode grunde til at
drikke sig fuld, ryge hash etc. kan der spørges til, om der er
negative sider af adfærden. En ambivalent person er
motiveret til to indbyrdes forskellige ting: At fortsætte adfærden
(der giver nogle positive fordele, f.eks "det er sjovt") og at
ophøre med adfærden (på grund af de negative konsekvenser , f.eks.
"svært at følge med i skolen"). Ved empatisk at gribe de af den
unges udsagn, der viser ønske om forandring, og styrke dennes ønske
om at ændre situationen, hjælper samtalepartneren den unge til selv
at argumentere for at ændre adfærd. Hvis den unge selv argumenterer
sig frem til et ønske om at ændre adfærd, er det vigtigt at tro på,
at denne forandring er mulig. Som rådgiver må man hjælpe
samtalepartneren til at tro på sine ressourcer til at skabe en
forandring.
Det humanistiske perspektiv ligger også implicit i Den
motiverende samtale. Dette perspektiv forudsætter, at mennesket har
potentialer i sig til at vokse, udvikle sig og tage ansvar for sig
selv.
Referencer/Litteratur
Barth, T., Børtveit, T. og Prescott, P.
2001. Endringsfokusert Rådgivning. Oslo: Gyldendal Akademisk.
Miller, W. R. og Rollnick, S. 2002.
Motivational Interviewing: Preparing people for change New
York:Guilford Press.