Motivation til ændring
Af Morten Sophus Clausen,
psykolog
I pædagogiske kredse er der enighed om,
at motivation er en forudsætning for forandring. Der er ligeledes
enighed om, at motivation kan skabes, hvis den ikke er til stede.
At få mennesker til at ændre adfærd, få dem til at gøre noget
andet, end det de har lyst til, er en helt central del at det
mellemmenneskelige samvær. Overtalelse, smiger og trusler er
oplagte måder. Men trusler og overtalelse er ikke længere metoder,
vi benytter, når vi i professionelle sammenhænge ønsker at sætte en
ung i bevægelse i retning af en mere sund udvikling. I takt med, at
vi er blevet mere civiliserede og raffinerede, anerkender vi, at
ønsket om forandring og udvikling skal komme indefra - fra den unge
selv. Man kan ikke overtale eller true den unge til en god
ligeværdig samtale om rusmidler.
Hvis der er tale om en professionel
relation, f. eks. elev og lærer, fungerer faste rammer og trusler
om sanktioner kun for den straffende part, og kun så længe
sanktioner ikke ses som et nederlag for skolens pædagogiske linje.
På mange efterskoler er rusmiddelpolitikken, at den unge smides ud,
hvis der er brugt rusmidler på skolens område. På den måde kan
skolen bevare sit image som en skole, hvor rusmidler ikke
tolereres. Det kan være meget fornuftigt, hvis skolen ønsker
tilgang af nye elever. For de elever, der smides ud, forholder det
sig ganske anderledes. Ønsker man at skabe rammerne for, at den
unge vil forholde sig konstruktivt og i dialog, er truslen om
sanktioner ikke nogen god idé, og eksklusion fra fællesskabet
bringer ikke en ung i positiv udvikling. Tværtimod.
Den lærende relation
Det indledningsvise mål for enhver
professionel er at være i stand til at skabe en relation til den
unge, hvor den unge vil lytte, tænke efter og endeligt ændre sit
forhold til sig selv og brugen af rusmidler. Den unge skal have en
umiddelbar oplevelse af, at den professionelle part i samtalen er
værd at lytte til. Helt på samme måde som den unge, der har bevaret
respekten for sine forældre, vil synes, at de er værd at lytte
til.
I den bestræbelse er der et begreb, der
er helt centralt, nemlig "troværdighed." Hvis den voksne part i
samtalen ikke fremstår troværdigt, er det helt sikkert, at den unge
hverken vil lytte eller lade sig påvirke i en mere positiv
retning.
Den professionelle skal skabe mening,
og det kan den professionelle kun ved at fremstå som en troværdig
samtalepartner. Først når den unge fornemmer at sidde over for en
troværdig voksen, vil samtalen rumme det element som kan give
mening til det sagte, og først her, på en tredjeplads kommer
begrebet motivation ind.
Motivationens forudsætninger er nemlig troværdighed og
mening.
Relationsdyder
Hvad vil det sige at være troværdig? Og
kan man arbejde med at blive troværdig i den professionelle dialog?
Svaret er ja. Naturligvis kan man det. Troværdighed består af mange
delelementer, som vi kunne kalde for relationsdyder. Relationsdyder
er en række forhold, der aktivt skal være til stede i forholdet
mellem den voksne og den unge, hvis relationen skal være
omdrejningspunktet for læring og udvikling. Mange af os kender
oplevelsen af ikke at ville skuffe en lærers eller en sportstræners
forventninger, fordi vedkommende har udvist interesse, omsorg og
tiltro til en som elev. Den lærer eller træner, der kan det, har
skabt en lærende relation til sin elev. Præcis det samme projekt er
på spil for de professionelle voksne, der ønsker en samtale med en
ung om et tema, som kun den voksne opfatter som et problem - i
dette tilfælde rusmidler.
Samtalens grundkontrakt
Tydelighed er det mest centrale begreb.
Det er vigtigt, at den unge både kender formålet og metoden. Med
andre ord er det helt centralt, at den voksne sammen med den unge
laver en helt klar grundkontrakt for det, der skal finde sted.
Ligeså vigtigt er det naturligvis, at den unge accepterer og
godkender rammen for samtalen, da det er grundkontrakten og
enigheden om grundkontrakten, der definerer karakteren af det møde,
der skal finde sted. Lidt firkantet kunne man formulere det sådan,
at mødet ikke starter, før grundkontrakten er på plads. Både for
den voksne og for den unge vil en tydelig grundkontrakt skabe en
vis grad af forudsigelighed og dermed større tryghed.
• Hvad skal samtalen handle
om?
• Hvorfor vil jeg gerne have denne
samtale?
• Hvordan skal samtalen foregå?
• Hvor længe skal den vare?
• Hvad er samtalen historiske oplæg?
Hvad er gået forud?
• Hvad er det præcise formål med
samtalen?
• Hvad er målet for mig?
• Hvad er målet for dig?
Risikoen ved bare at gå i gang med
samtalen uden at gøre dens indhold, måde og mål helt klart er, at
den unge vil betragte samtalen som kun den voksnes projekt.
Motivationen for at deltage udebliver. Den eneste måde, hvorpå den
unge kan gøre sin indflydelse gældende, er ved at sabotere samtalen
eller nægte at deltage, og det kan være ganske forståeligt. Alle
vil gerne vide, hvad de går ind til.
Det gælder også unge, der (måske, måske ikke) har problemer med
f.eks. alkohol.
Se hele
artiklen af psykolog Morten Sophus Clausen
Servicestyrelsen har desuden udarbejdet et site til fagpersoner,
der arbejder med unge med misbrugsproblemer. Se servicestyrelsen.dk/unges-misbrug.